Jacob Sørensen

- dirigent for Københavns Jernbaneorkester

 

Jacob startede som vores dirigent lige efter sommeren 2009.

Vores hidtidige dirigent, Hanne Riberholt søgte nye græsgange - efter hele 6 år med os. Det må kunne tage pusten fra enhver !!!

Jacob blev straks vores yndling efter bare en enkelt prøve-øveaften med ham. Spilleglæden bare blomstrede op, godt hjulpet af Jacob's gode humør. (Og endda måske på trods af vores spil !!!?)

Vi skal nok nå langt med Jacob......

Jacob har en sjov måde at forklare os om musikkens mysterier.

I starten, når vi havde spillet et nummer, bladrede han hurtigt partituret igennem og kommenterede det, han lige havde hørt : ”Ja, den passage var rigtig god” - Dét var også godt, og basunerne var helt rigtige.

Hrmmn. Nå ja, så var der jo også lige det...... og også det.......Vi må vist lige have det én gang til !!!”

Vi skal spille lige som stemningen fra forskellige film.

Vi spiller med andre ord en hel del filmmusik, dog uden at have spillet en eneste stump rigtig filmmusik ! (næsten...)

Vi favner meget bredt – nogle gange skal musikken lyde som vilde actionfilm, eller romantiske og stemningsfulde film, men vi spiller skam også både biljagter og tegnefilm !

Vi har faktisk spillet musikken fra filmen ”Pirates of the Carribean”, men sådan skulle den slet ikke lyde! Den skulle derimod både lyde som en spændingsfilm, Hitchkock og flere andre, gode film.

Men hvis vi kommer til at spille ”en forkert film”, så falder hammeren !

”Det er forbudt !!!”

 

Heldigvis har Jacob også en sød kæreste, Lykke, som er en fremragende basunist. En rigtig proff. Hende har vi jævnligt brug for.... Hun har også engang (forsøgt at) lært os at trække vejret. Ikke nær så let som det måske lyder ! Man kan blive helt svimmel af at skulle inhalere al den luft, der kan være i en basun ! Eller i en klarinet, for den sags skyld Eller i en......

Og for det ik' skal være løgn, så skal al luften pustes ud igen ! Men det er heller ikke bare så'n lige til. Tag endelig ikke fejl af det.

Vi har meget at lære....


Vores dirigenter gennem tiden......

Vi har haft en hel del dirigenter igennem årene, men vi er jo også landets ældste jernbaneorkester - helt fra 1921.

·         Vi har slidt et par stykker op,

·         været meget kede af at miste nogle,

·         men har også haft det godt med at opnå fornyelse ved at skifte dirigent.

·         (Ikke nødvendigvis det alt sammen ved alle dirigenterne !!!)

---o0o---

Her følger en oversigt over vores dirigenter - men det er meeeeeget mere spændende at klikke på een af dem, for at komme hen til den omtale af dirigenten, som vi naturligvis også har fået med på vores web-sider !!!

Du kan også bare læse det hele fra en ende af .. og helt til sidst har vi også fået plads til at fortælle, hvordan det dele startede...

2003 - 2009

6 år

Hanne Riberholt

Vores

2000-2003

3 år

Rikke Øland

dirigenter

Jan - Juni 2000

½ år

Nishiki Sano

gennem

1998 - 1999

1½ år

Mike Cholewa

tiderne

1997 - 1998

1 år

Benny Bertelsen

 

1993 - 1997

5 år

Poul Akerø

 

1992 - 1993

1 år

Jonas Viggo Petersen

 

1991 - 1992

1 år

Claus Ettrup Larsen

 

1983 - 1991

8 år

Peder Harbeck

 

1983

ca. ½ år

Carl Toftlund

 

1953 - 1982

30 år

John Hindsberg

1952-1953

ca. 1 år

Simonsen

 

1944 - 1952

8 år

Villy Hansen

 

1939 - 1944

i alt 10 år

A. Kjærgaard

 

ca. 1938 - 1939

ca. ½ år

Rasmus Jensen

 

1934-1938

i alt 10 år

A. Kjærgaard

 

1932 - 1938

6 år

Wawruska

 

? - ca. 1934

?

Georg Norgreen

 

? - ?

?

Knud Bentzen

 

1921 - ?

?

Carl Lottenburger

Starten på KJO

12.Oktober 1921

 

Starten på KJO

 

 

 

 

Oversigten med alle årstallene - er vel ikke særlig spændende i sig selv ?!

->Men det bliver det nu, for her kommer alle de sjove, store og små detaljer om vores dirigenter.

---o0o---

2003 - 2009 : Hanne Riberholt  

Hanne blev dirigent for KJO lige efter sommeren 2003. Det skete faktisk ved intet mindre end et kup !

Nå, det er måske at dramatisere det lige lovligt meget. Det var bare sådan, at vi normalt ved skift af dirigent foretager en grundig og omfattende afdækning af, hvem der er ledige på markedet, og som kunne være interesserede – dette set både fra dirigentens og fra orkesterets side. Engang har vi endda officielt opslået posten som ledig og afholdt dirigentkonkurrence med mange ansøgere. Men det var helt tilbage i 1938 og ærligt talt så er det kun sket én gang i orkesterets historie. (Tiden er nok løbet fra den slags nu ?)

Men i Hannes tilfælde var hun allerede godt og grundigt involveret i orkesteret, fordi hun jo havde fungeret som dirigent for orkestret i et halvt års tid, først lejlighedsvis som afløser og siden fast barselsvikar.Det var nemlig således, at vores foregående dirigent Rikke Øland gik hen og blev gravid, og så kan man åbenbart ikke dirigere ? 

Da Rikke så fortalte, at hun og hendes svenske kæreste flyttede til  - Ålborg  - (de musikere er lidt underlige, ikke), ja så var der ikke rigtigt noget behov for at undersøge hele markedet for potentielle dirigenter. Hanne og KJO var allerede blevet så glade for hinanden, at det var helt naturligt, at hun fortsatte som vores nye, faste 'mand' på posten.

Hanne var en god instruktør. "Vi tager det lige een gang til - sidste gang" - sagde hun - ret tit. Og da vi har et ret stort potentiale i lige netop det, at blive bedre, ja så sker dette faktisk ind imellem. Vi bliver stille og roligt bedre og bedre. Salig Carl Lottenburger, orkesterets allerførste dirigent fra 1921, ville sikkert ikke tro sine egne ører, hvis han hørte os i dag ! Kom selv og hør til en af vore koncerter.

---o0o---

Aug 2000 – juni 2003 Rikke Øland startede lige efter sommerferien 2000. Rikke er professionel trompetist uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium's solistklasse - og så har hun som dirigent forbindelse til flere amatørorkestre, som nyder godt af hendes kunnen som instruktør for en samling (håbløse ?) amatører - ikke mindst på grund af hendes meget livlige og inspirerende instruktion og direktion.

Der gik ikke lang tid før "Husarene" i orkesteret opdagede, at Rikke er en pige !!!  Rikke var faktisk orkesterets første kvindelige dirigent. Det betød naturligvis, at mange i orkesteret begyndte at kigge langt mere op, end de plejede. Og det var jo godt, for så fik Rikke få langt bedre kontakt og sammenhæng i orkesteret. Desværre kiggede vi derfor ikke ret meget i noderne, så vi spillede maaaange flere gale noder, end vi plejede !!!

Som så mange af vores dirigenter, har også Rikke en fortid i militærmusikken. Ja hvem skulle nu tro det, men langt over halvdelen af vores dirigenter har faktisk sådan en fortid. Rikke har i to år spillet Es-cornet i det nu hedengangne Fynske Livregiment.

---o0o---

Jan - juni 2000 : Nishiki Sano var ung, dirigent-studerende og japaner. Tre meget gode egenskaber, hvis man skal dirigere et orkester - men måske ikke lige vores !??!? Måske var det bare fordi, vi ind imellem har haft lidt svært ved at forstå, hvad Nishiki ville have os til at gøre.

F.eks. skulle vi spille i farver. Og vi måtte ikke spille Biksemad.

Og så har han engang udtalt - lige efter en gennemspilning af et nummer, som vi mente, at vi godt kunne spille nogenlunde ordentligt :

DET VAR DET VÆRSTE, JEG NOGENSINDE HAR HØRT !!! OG SÅ ER DET ENDDA PÆNT SAGT !!!

Men heldigvis anvendte han også "den anden side" af følelses-registeret - flittigt.

Det med at spille i farver, var lidt svært at få lært. Men det er faktisk meget enkelt : Når vi spillede, kunne Nishiki se/høre en slags tale-bobble/tanke-bobble ovenover vores hoveder. Hvis den var hvid eller grå-grumset, så var det fordi, vi ikke tænkte over den musik, vi spillede. Vi havde ingen mening om den - ingen mening med den måde vi spillede på. Men hvis vi farvede musikken lidt - så lød det meeeeeeeget bedre. (og så fik vi ros)

Biksemad - det er når man tager lidt af dit og lidt af dat - og blander det sammen til en ubestemmelig masse. Som fødevare sikkert udmærket, men aldeles uegnet i musik.

Nishiki har lært mange forskellige ting og teknikker på konservatoriet. Og han forsøgte sig lidt frem engang imellem på os. Og det var faktisk vældig spændende at opleve.

Han har også forsøgt at lære os en af sit hjemlands vemodige sange, men det gik helt galt. Måske til dels fordi vi startede uden noder - vi skulle spille efter gehør. Men selv efter vi fik noderne, så måtte vi erkende, at vi simpelthen ikke kan spille japansk musik. Derfor kom den meget smukke, japanske folkemelodi SAKURA desværre ikke på vort repertoire.

Nishiki's musikalske evner og ambitioner havde det ikke godt sammen med vores begrænsede evner og ikke mindst den undertiden mangelfulde besætning. (F.eks. har vi ingen obo, så hvordan skal vi nogensinde få orkesteret til at stemme ??!?!). Nishiki forsøgte sammen med bestyrelsen at opstille nogle absolut minimums-krav, men selv dem, havde vi svært ved at leve op til. Derfor måtte vi nødvendigvis skilles - efter et forrygende halvt år med Nishiki ved 'pinden', som ingen af os på nogen måde fortryder. (Herbert von Karajan havde heller ikke holdt lang tid som vores dirigent)

---o0o---

1998 – 99 : Mike Cholewa. Ham fik vi lige efter sommeren 1998, og han satte meget hurtigt sine tydelige spor. Mange siger, at vi fik en spilleglæde, som vi ikke havde haft i lang tid. Vi fik også flere nye medlemmer til orkesteret (måske tiltrukket af en ny, frisk dirigent ?) og så er der indtil flere af de gamle medlemmer, som ikke længere spillede alle de fejl, de plejede ! Og en vigtig ting til : vi har nu fundet ud af, at hele orkesteret (alle 28) faktisk godt kan spille pianissimo - det er der faktisk ingen andre, som har kunnet få os til førhen. Mike har også demonstreret sine egne, musikalske færdigheder for os. Der var f.eks. et waldhorn, som vi troede var helt kaput; men det viste sig, at det både kunne spille det høje C (fortissimo !!!) og meeeeget mere; såe....

Mike var også dirigent for Søborg Harmoniorkester og for Københavns Kommunes Skole Orkester(Hvis du absolut vil væk fra disse herlige sider, kan du klikke på de understregede links til disse orkestre) Han var tidligere hornist og senere dirigent for Sjællandske Livregiment. Han skrev også noder til bl.a. flere af Radioens orkestre, og meget andet. Desværre for os, så var han faktisk så efterspurgt, at hans børn ind imellem undrede sig over, hvad det var for en mand, der sad og spiste familiens morgenmad, men ellers aldrig var der. Efter vores julekoncerter i 1999 gav han op. Han måtte altså se noget mere til familien.

---o0o---

1997-98 : Benny Berthelsen var vores dirigent i en noget omtumlet periode for orkesteret. Der var en del udskiftning på flere centrale pladser i orkesteret, og det har naturligvis ikke været nemt for en dirigent. Vi var også af uforklarlige årsager inde i en periode med dårlig disciplin. Benny vidste ofte ikke hvem eller hvor mange musikere, der ville komme til en koncert - før lige inden selve koncerten. Han gjorde et meget stort arbejde for at planlægge program - både for de enkelte koncerter - og for hele sæsonen.

Hans fortid som dirigent for skoleorkesteret i Københavns kommune og hans iøvrigt meget brede musikalske erfaring kom naturligvis Københavns Jernbane Orkester til meget stor gavn. Benny var nemlig god til at give hjælp og vejledning til stort set alle orkesterets medlemmer :

o     Hvis der f.eks. skulle være lidt vanskeligheder med at finde ud af at betjene sit eget instrument !

o     Eller måske lidt uklarhed (!!!) i at ramme lige netop den rigtige "fortolkning" af nogle noder.

o     Eller hvis man skulle have kommet til at samle sit instrument forkert ! (På trods af, at han kommer fra det dybe messing, så ved han f.eks. godt, at klarinetter bruger en Birne. Et forslag om at save et stykke af den, når klarinetten stemmer for lavt, faldt ganske vist ikke altid i særlig god jord, men det er vel tanken, der tæller.)

o     Han kunne også takle de primadonna-nykker, der undertiden opstod, med en fast hånd.

o     Han kunne (desværre ?) også høre alle de fejl og usikkerheder, som vi er meget flittige leverandører af, når vi kæmper os igennem et stykke musik. Og selv om han måske ikke lige med det samme slog ned på synderen, så tro endelig ikke, at han overhørte noget. Men han var nu flink nok, for han lod da en hel del passere - i hvert fald de første par gange !

Og så tilførte han orkesteret en stor, og meget tiltrængt fornyelse af vort repertoire.

Alt i alt må vi nok erkende, at vi faktisk spillede langt bedre med Benny som dirigent
- end uden !

---o0o---

1993 - 97 : Poul Akerø har i næsten en genration været tæt forbundet med musikken i Tivoli. Vi var meget glade for at have ham som dirigent - igennem ret lang tid. Selv om han var pensionist fra Tivoli, så havde han stadig utroligt mange personlige forbindelser, som bl.a. betød, at vi både kom til at spille mange gange i Tivoli, samt at vi fik mange gode nye numre til vort repertoire. Vi skulle bare sige hvilken genre, så gik Poul på opdagelse i Tivolis nodearkiver.

(Ikke sådan at forstå, at vi tog noderne. Vi lånte og prøvede dem; og vidste dermed, hvilke der var velegnede og gennemprøvede arrangementer, som vi derpå kunne købe hos de respektive forlag. Husk det nu - noder må ikke kopieres - vel !!!!!)

Poul havde en fantastisk afslappet måde at dirigere på. Når musikken og rytmen var i orden, holdt han ofte helt op med at svinge pinden. Først når en svær overgang nærmede sig eller hvis der (helt ekseptionelt og "yderst sjældent" !!!) var lidt valken i geledderne, så tog han fat på en måde, så der ikke var skygge af tvivl om, hvor i musikken, vi skulle have været !

Desværre var Poul ikke helt ung, da vi fik ham. Og eftersom vi havde ham i en del år, ja så blev han faktisk på det nærmeste slidt op. Han havde også andre orkestre samtidigt, så vi har ikke dårlig samvittighed, men alligevel. Og det forlyder, at efter at han lagde pinden i 1997, ja så er han blevet langt mere rolig, glad og har færre fysiske problemer !

Vi inviterer ham til vores arrangementer, og de gange, der har været fest, så er han kommet, og smiler til os.....

---o0o---

1992 - 1993 : Jonas Viggo Pedersen kom næsten lige fra konservatoriets dirigentlinie. Han havde mange musikalske ambitioner med et orkester, som vi havde lidt vanskeligt ved at opfylde alle på een gang !!!!!

Det lyder måske noget negativt. Det er slet ikke meningen. Jonas var et stort plus for orkesteret - dog primært på det rent musikalske. Socialt var det lidt svært, at han var den alleryngste. Hans interesser lå en smule ved siden af vores - måske lidt eensidige - interesse for seriøs øldrikning og "sjove" historier !

Han havde dog lært utroligt meget på konservatoriet (eller var nok lidt af et natur-talent), så han havde også utroligt meget at give. Det var en stor fornøjelse at forsøge at forstå hans mening med musikken, som - når vi "adlød" ham - blev meget bedre og smukkere !

Jonas har helt sikkert også lært noget af os. At styre en flok ubehjælpsomme amatører er ikke let. Og at formidle sin egen forståelse og fortolkning af et musikstykke - ja det skal vel være vanskeligt ? Vi håber, at han kan bruge sine erfaringer med vores noget vanskelige (langsomt opfattende ?) orkester i hans videre færd i det københavnske musikliv. Vi ved, at han bl.a. har fået rigtig godt fat i et stort amatør-symfoniorkester. Men vi venter os meget mere fra hans hånd, så vi følger spændt udviklingen (i dagspressen / på Internettet m.fl.)

---o0o---

1991 - 1992 : Claus Ettrup Larsen kom lige fra konservatoriet. Han kunne spille tværfløjte som en drøm, og hans direktion var også i en klasse for sig selv.

Claus husker vi også for en fantastisk tur til England, hvor vi bl.a. havde den meget blandede fornøjelse, at være forvist til et fjernt hjørne af en festplads i tilknytning til hovedbanegården i Brighton, som fejrede 150 året for jernbanen Brighton-London (en af de første i verden). Claus var dog ikke sådan at slå af pinden. Han udtalte de historiske ord - "Nu holder vi da bare åben prøve med skiftende dirigenter" - og så byttede han taktstokken med en fløjte. Da der var spillet et enkelt nummer tog fløjtespilleren, som jo havde dirigeret, fat i en klarinet, som derpå måtte dirigere, mens fløjtespilleren havde svære vanskeligheder med det, som imod hans forventninger viste sig at være et temmelig anderledes instrument, men alligevel fik lidt lyd ud af det, og så fremdeles ..... Jo, det var en stor oplevelse. Næste dag fortsatte festlighederne, og da havde vi fået arrangeret en fælleskoncert med et lokalt marchband, som vi dels spillede på skift med, dels fælles med, midt inde i banegårdens travle og festlige centrum. Jo, vi havde skam meget glæde af Claus som dirigent.

Derudover var han (heldigvis) forhindret ved et par prøver, hvor vi i stedet havde fornøjelsen af hans storebroder Peter Ettrup Larsen. HAN vidste virkeligt hvordan et amatørorkester skulle håndteres. Vi husker stadigvæk allesammen, hvordan han forklarede for os fortolkningen af Flagermusen, ved at MALE hele vores øvelokale - rent mentalt altså ! Han havde lært det meste på det finske Sibelius Akademi, hvilket hermed anbefales - men måske skal der lidt mere end vores fine anbefaling til at blive optaget !

---o0o---

Jan 83 - ca.1991 : Peder Harbeck var på samme tid klarinettist i Den Kongelige Danske Livgardes Musikkorps. Og der havde han vist fået rigeligt af marchmusik, så det var faktisk yderst sjældent, at vi fik lov til at spille bare en lille bitte march. Til gengæld lærte vi en hel række andre og ofte fremmedartede, spændende rytmer at kende under Peders ledelse - samba, latin, jazz og Jamaica....

Peders direktions-teknik var vist nok ikke noget at prale med - dengang. Men han er siden blevet chefdirigent for Livgarden, så noget må vi jo have lært ham ?!?? Og vi har da også med megen stor fryd, gensynsglæde og musikalsk fremgang haft ham som gruppeinstruktør på et musik-seminar.

---o0o---

1983 : Carl Toftlund var egentlig kun reserve-dirigent. Han ønskede ikke at få (endnu) et orkester på fuld tid. Men i perioder, hvor først John Hindsberg var forhindret, og i perioden efter dennes død, hvor dernæst Peder Harbeck var forhindret, havde vi stor glæde af Carl. Hans mangeårige erfaring og rutine var god at støtte os til.

Og han var med os, da vi i foråret 1983 i Paris løb af med en første pris i en march-konkurrence. (Den musikkyndige læser vil vide, at dirigenter ikke deltager i march - men Carl har nok alligevel haft en væsentlig andel i grundlaget for vores musikalske formåen og den flotte placering foran de 14 øvrige deltagende marchorkestre.) Det var faktisk først om aftenen - og efter riiigelige mængder af den kendte, franske rødvin : Supplement, s'il vous plais - og da vi begyndte at jamme sammen med et tjekkisk orkester, at Carl gav op. Denne vilde måde at afsøge grænsen imellem musik og støj på, det var vist ikke rigtig noget for ham.

---o0o---

April 1953 - December 1982 : John Hindsberg var dirigent for Den Kongelige Danske Livgarde. Og for os !

John var først klarinettist, senere vicedirigent og til sidst chefdirigent for Livgarden. Og det nød vi godt af. Vi havde ind imellem til koncerter forstærkning på visse vitale poster, bemandet med "absolut gode folk" !!!

Vi deltog i hans 60 års fødselsdag - ude i klubhuset i lystbådehavnen på Amager. Dér oplevede vi noget, som man sjældent ser : Den Kongelige Livgarde uden tøj på !! Altså de havde ikke deres sædvanlige tøj på - det man kender fra TV med de store bjørneskindshuer og alt sammen. De var i civil, og de lignede faktisk helt almindelige mennesker ! Og så blev der spillet "fødseldagsmusik" : Vi spillede og Roskildegarden spillede og Livgarden spillede og Hjemmeværnets Musikkorps spillede. Jo, vores John var skam dirigent mange fine steder.

Han var dirigent for vores orkester i næsten mere end en menneskealder. Vi har så mange gode og glade oplevelser med John, at vi kunne fylde hele Internettet op med historierne. Og der er mange i orkesteret, som den dag i dag får tårer i øjnene, når talen falder på gode gamle John Hindsberg.

Han blev meget bogstaveligt slidt op - og stoppede som dirigent for os i julen 1982 på grund af svigtende helbred. Han døde kort tid efter (13/3-83) og vi savner ham stadig.

---o0o---

1952 - 1953 : Simonsen var tidligere dirigent for militærorkesteret i Holbæk. Det var en spændende tid, hvor krigen og besættelsens triste tid var ved at komme på afstand, og de glade dage efterhånden kom tilbage. Desværre ved vi ikke ret meget om Simonsen, da der ikke er nogen tilbage i KJO, som var med dengang.

---o0o---

1944 - 1952 : Villy Hansen var basunist i Den Kongelige Livgarde og senere musikdirigent for militærmusikken i Vordingborg. Villy Hansen havde gode ambitioner på orkesterets vegne, og han var da også dirigent for KJO, da vi vandt førsteprisen i konkurrencen i Odd-Fellow Palæet i København for amatørorkestre i 1. division. Det nummer, som vi vandt konkurrencen på, var : "Fakkeldans" af Mayerbir. Det er ikke helt klart, hvorfor lige netop dette nummer ikke længere er på vort repertoire. Måske skulle vi gå i kælderen og hente det frem igen ? Hvem ved, måske kan vi så igen vinde førsteprisen i 1. division ?

Villy Hansen ville virkelig meget med musikken, men han kunne godt være en lidt streng herre. Under en prøve i 1944/45 havde han forsøgt at forklare een af musikerne, hvordan denne skulle spille svagt og med megen følelse. Men uden held, og det fik Villy til at råbe himmelhøjt ud i lokalet "De er ikke AMATØR musiker. De er SABOTØR musiker !" Det fik den gode mand til rejse sig, tage sit tøj og gå. Og ingen har set ham siden. Men det var måske også lige groft nok. Det var jo trods alt under besættelsen.

Villy Hansen var dirigent da Statsbanerne i 1945 kunne fejre 100 års jubilæum. KJO spillede i Generaldirektoratets gård i Sølvgade, og så fik hele orkesteret tjenestefri i en hel uge, for at kunne turnere landet rundt med fuld blus på jubilæumsmusikken. De få, der ikke var DSB-ansatte fik udbetalt kompensation. KJO var både i Struer, Aalborg og Esbjerg, samt mange flere stationsbyer i det ganske, danske land.

Der blev også indledt en godt samarbejde med Stockholms Jernbane Orkester, med efterfølgende gensidige besøg og store koncerter hos hinanden. Et samarbejde, som desværre ikke er ført videre frem til vore dage. Måske skulle vi forsøge at tage det op igen ?

KJO havde fået ny formand, Ejnar Bjørnebo, som gik igang med at arrangere et stort europæisk jernbane orkesterstævne. I tre dage var der musik overalt i København og stævnet sluttede med en kæmpe fælleskoncert på en stor tribune i Fælledparken.

---o0o---

ca.1939 - 1944 : A.Kjærgaard blev dirigent igen efter at de to jernbaneorkestre var blevet lagt sammen - men hvad er nu det ? Har der været to københavnske jernbaneorkestre ???

Ja, faktisk var der to jernbaneorkestre. Det gamle orkester fra 12. oktober 1921 hed dengang Jernbanefunktionærernes Musikforening af 1921 (JFM). Men der var i starten af 30'erne ud af orkesteret opstået et nyt : "Københavns Jernbane Orkester under DJF (KJO)" Og der var kamp til stregen de to orkestre imellem om at repræsentere DSB ved officielle lejligheder.

Læs den spændende historie om dengang medlemmerne af JFM  blev så rygende uenige, at de slæbte hinanden i retten, og endte med at splittes op i to orkestre. klik her.

Orkestrene blev dog lagt sammen igen, da uenighederne var kommet lidt på afstand, og efter nogen tid var der bred opfordring fra orkestermedlemmerne om at få Kjærgaard som dirigent igen.

---o0o---

1938 - ca. 1939 : Rasmus Jensen var dirigent for KJO. Som det fremgår af beskrivelsen nedenfor, så har Rasmus Jensen faktisk vundet en konkurrence for at blive vores dirigent. Det er han så vidt vi ved den eneste dirigent i KJO's historie, ja for den sags skyld i samtlige jernbaneorkestres, som har skullet igennem, for at opnå den utvivlsomme ære, det bestemt måtte være - og sikkert fortsat er den dag idag - at være dirigent for KJO.

Rasmus Jensen havde som mange af vore dirigenter baggrund i militærmusikken, og skulle efter sigende være både meget dygtig og også en meget jovial dirigent. Han har derfor sikkert kunnet grine, da orkesterets solobasunist en øveaften med meget røde ører kunne fortælle sine musikkammerater, at han den foregående mandag aften havde ligget på divanen og hørt Pressens Radioavis klokken 22, og hørt speakeren annoncere ved slutningen at "nu spiller Københavns JernbaneOrkester af 1921 under ledelse af Rasmus Jensen !" Selv om det efter forlydende var en god koncert, så var det naturligvis ærgerligt (for basunisten), når det nu er så sjældent, at KJO har opnået at spille i Danmarks Radio - i en direkte transmitteret koncert. Der havde været små kulørte prikker på gulvet, så hver enkelt musikers stol kunne placeres helt præcist for at få den bedste klang ud igennem højttalerne til de små hjem. Og husk, at dette var alt sammen længe før Stereo, Dolby og Surround Sound og Mp3 !

---o0o---

I 1932 opstod en uenighed blandt medlemmerne og man splittede orkesteret i to. Læs den spændende beretning om, hvordan medlemmerne slæbte hinanden i retten og meget mere i historien : "Starten på KJO" Derfor er der to københavnske jernbaneorkestre i perioden 1932-1938.

JernbaneFunktionærernes Musikforening af 1921 (1932-38)

1932 - 1938 : Wawruska var tidligere tjekkisk militærmusiker, og dirigent for JFM indtil 1938, da de to københavnske jernbaneorkestre blev lagt sammen.

 

 

KøbenhavnsJernbaneOrkester-(1932-1938)

ca. 1934 - 1938 : A.Kjærgaard overtager posten som dirigent for KJO.

1932 - ca. 1934: Herr G. Norgreen - fulgte med over i KJO som dette orkesters dirigent.

 

Der var kamp til stregen om at spille ved DSB's officielle arrangementer i de dage.

F.eks. blev det JFM, som spillede både ved indvielsen af Storstrømsbroen samt også ved indvielsen af S-toget til Klampenborg. Dér spillede JFM på Hovedbanegaarden "et par timer" for det sidste damptog (i dag spiller vi normalt knap een time). Derpå stod orkesteret ombord i de toetagers skovvogne og kørte med til Klampenborg. Her spillede vi igen til modtagelsen af det allerførste S-tog. Og Generaldirektør Knutson, trafikminister Frits Skotte og mange andre fine personer var til stede. Orkesteret marcherede med fuld musik forrest for processionen til restaurant Bellevue i Klampenborg, hvor der blev serveret vin og kransekage - selvfølgeligt også til orkesterets medlemmer. (Ak ja, det var dengang. Idag står der - måske - en kasse sodavand, hvis ellers bestyrelsen har husket at købe ind hos købmanden).

Hvert år spillede orkesteret også julekoncert den sidste søndag før jul i afgangshallen på Københavns Hovedbanegaard mellem perron tre og fire. Julekoncerterne varede to timer. Der var altid - også som idag - masser af glade tilhørere, og bagefter holdt vi julefest for orkestermedlemmer og familien. (En tradition, som vi har ført med os igennem alle årene frem til idag.)

Først i slutningen af 30'erne begyndte de to københavnske jernbaneorkestre at nærme sig hinanden. Forretningsfører i Dansk Jernbaneforbund Charles Pedersen, som tilfældigvis også var formand for Folketinget, han vidste godt, hvordan man skal takle sådanne forhandlinger, selv om de ser ud at på forhånd at være gået i hårdknude. Derfor blev Jernbanefunktionærernes Musikforening af 1921 slået sammen med Københavns Jernbane Orkester til eet stort 46 mands orkester - Københavns Jernbane Orkester af 1921. De to orkestres dirigenter, Wawruska og Kjærgaard blev afskediget på gråt papir, og stillingen blev opslået ledig. Der blev holdt konkurrence. Og der var mange ansøgere !!!

Efter en optagelsesprøve med flere udvalgte ansøgere, blev Herr Rasmus Jensen valgt.

---o0o---

De allerførste dirigenter for orkesteret ved vi ikke så meget om. Og der er ikke rigtigt nogen vi kan spørge længere.....Dirigent Georg Nordgreen

 

? - ? : Herr Georg Norgreen - Var overhornblæser i Marinen. (En overhornblæser var i princippet formanden for et militært musikkorps, som regel også dirigent) Han var også en meget afholdt og dygtig dirigent og instruktør for jernbaneorkesteret.

Fra Georg's barnebarn har vi fået dette flotte foto af dirigenten :

 

---o0o---

? - ? : Knud Bentzen kom fra marinen og blev senere meget kendt i radioen. Han var dog kun dirigent for orkesteret i kort tid. Han havde simpelthen for meget om ørene, så noget måtte vælges fra. (Et syndrom som mindst een af vores efterfølgende dirigenter også har lidt under)

---o0o---

1921 - ? : Carl Lottenburger var orkesterets første dirigent - og lærer. Han var oprindelig også dirigent for Sporvejsfunktionærernes Orkester. Og det var jo ved at høre dette orkester, at nogle portører i DSB fik ideen til at starte et DSB-orkester. Eller det vil sige en kortklub. Læs videre nedenfor.

---o0o---


Starten på KJO...

Det hele startede faktisk som en kortklub !

Populært siger man, at folkene i kortklubben ville have alibi for at kunne slippe mere væk hjemmefra, så orkesteret blev startet !

Det er nu gået noget mere systematisk og velovervejet til. Det kan alt sammen læses på vores "historiske side" om starten på KJO, herunder også stormende generalforsamlinger, retsager imod medlemmerne. Og om hvordan KJO faktisk (næsten) var et aktieselskab.

Men KJO startede som en kortklub. Det er ganske vist...

---o0o---