De kære gamle minder....

Dateringen af dette billede fortaber sig lidt i fortidens tåger. Sandsynligvis engang midt i 70'erne.

 

Her er vi på besøg i Hahnenklee i Hartzen i 1980. Dirigent John Hindsberg næstyderst til venstre. Der er hele syv personer på billedet, som fortsat er med i orkesteret. (Og wwwebmaster fører sig frerm som den eneste uden kasket) 

 

Der var stort europæisk FISAIC musik stævne i København i 1982. KJO var hårdt arbejdende vært. Her ses KJO i St.Annæ salen. Dirigent John Hindsberg står tilsyneladende og spejder efter publikum...Men der er aldrig nogen, som vil sidde på de første rækker, og salen er ret stor, så man kan sikert bare ikke se tilhørerne. De deltagende orkestre spillede for hinanden, og der var ca 800 deltagere i stævnet, så der har været masser af publikum. Vær sikker på det..

 

I året 1984 spillede vi på Gammel Torv på Strøget i København. Peder Harbeck dirigerer nok så nydeligt. 

 

Samme koncert lidt senere....Sandelig om ikke wwwebmaster fører sig frem igen. Dennegang med kasket, men også med Hans Peter Nielsens Trompet-polka. Og så endda uden noder !!! (Ak ja, det var dengang....)

 

Axeltorv i København. Her kommer vi marcherende for fuld udblæsning. Sikkert spillende The Trombone King, eller Sound and Fury. Dem brugte vi meget til vores marchture dengang.

 

I 1984 var vi på besøg hos vores venskabs orkester BSW Blasorkester i Bremen i Tyskland. (Det kunne se ud som om vi var sluppet af med de grimme, brune uniformer, men det var vi ikke endnu. Billedet er bare blevet noget mørkt ved oversættelse fra tysk til dansk)

 

Dengang i 1985 stod det fine gamle lokomotiv lige uden for vores øvelokale på Otto Buses Vej. Og det matchede meget fint til de grimme, brune uniformer....

Der er fem personer på billederne, som fortsat er med i orkesteret.

Bemærk også dirigent Peder Harbeck's flotte røde huebetræk. Der er skam forskel på folk.

 

I 1991 var vi på besøg i en "fremmed by". Vi kom forbi den flotte London Bridge på vores vej til Brighton. Der var jubilæum - jernbanen London-Brighton fyldte 150 år.

 

Vi blev henvist til et noget øde hjørne af Banegårdspladsen. Derfor foreslog vores dirigent Claus Ettrup Larsen, at vi skiftedes lidt. Han sidder så lige under fanen og spiller fløjte (det var han ret skrap til) efter at han havde byttet med orkesterets fløjtenist, som for første gang i sit liv forsøgte sig som Maestro i stedet for hans daglige lægegerning.. Lige bag fanebæreren ses wwwebmaster siddende endog meget afslappet. Han synes helt at have opgivet at følge den sikkert noget ubehjælpsomme direktion.

 

Her ses den begejstrede tilhørerskare !

 

Dagen efter fik vi lov til at sidde lige ved indgangen til den travle banegård. Det var meget bedre !!! (så ind imellem kan det betale sig at beklage sig til arrangøren) Og Dirigent Claus Ettrup ses nu i en meget ophøjet position.

 

Om aftenen var der fest. Og den blev skyllet ned med en masse vin. Engelsk vin !!! Det var noget af en oplevelse !

 

Men skal der være fest, så lad der være fest. Når KJO fester, så festes der igennem. Der er kun een af de optrædende, som ikke er dansk !

 

Her har vi taget opstilling på peronnen - sikkert lige efter en koncert på Københavns Hovedbanegård. Det er engang midt i 90'erne, med dirigent Poul Akerø yderst til venstre.

Samme dag - nu oppe i selve banegårds hallen. Københavns Jernbane Orkester af 1921 Under Uret. Der er kun seks personer, som fortsat er i orkesteret idag.

 

Vi har skam også været i avisen. Her efter en koncert på Hovedbanegården i anledning af ombygning og etablering af "butiks-strøg" i midten af hallen. På billedet ses "Buster", vores længst-varende medlem. Æresmedlem. Men desværre ikke længere iblandt os.

 

Her spiller vi udenfor en-eller-anden station. Sikkert i anledning af, at de har fået nye gardiner og papirkurve ! Den præcise anledning samt årstallet er desværre gået tabt i historiens tåger....men nydeligt ser det da ud.

 

Julekoncert 2002. Her ses dirigent Rikke Øland foran orkesteret til den traditionsrige julekoncert. Sådan så hun altså ud dengang. Hun frøs vist altid. Bemærk den tykke trøje hun har på under jakken. Altid smøjet langt op over hænderne, så man næsten ikke kunne se hendes i øvrigt meget fine og livlige direktion. Måske netop derfor, hun altid var så levende foran orkesteret ?

 

Koncentreret klarinetissimo :

Vores taktfaste rytmeboks :

To tubasser, der som det ses både kan spilles til højre og til venstre :

 

2002 - indvielse af dobbeltdækker vognene. Når vi spiller på peronnen, er publikum meget tæt på os, for der jo ikke meget plads.

 

Juni 2006 - Indvielse af den ny-rennoverede Langelinie-bro 

 

Vi spiller også ved mere private arrrangementer. Den 4.maj 2007 spillede vi festlig musik for Ellen & Nic Nicolaisen, som holdt deres guldbryllup. Nic var i mange år chef på Københavns Hovedbanegård, hvor vi jo er kommet masser af gange, og vi har derfor haft et nært samarbejde. Det har vi egentlig stadig, for vi har meget ofte kunnet spotte Nic blandt tilhørerne til vores koncerter.

 

Under sådanne afslappede forhold ses orkesterets medlemmer både med og uden tøj !!! (uniforms-tøj, altså !!!)

 

 

Og så en advarsel : 

Spil aldrig koncert fredag den 13 !!!

Her spiller vi koncert på hovedbanegården fredag den 13 okt. 2006. Men på denne uheldssvangre dag var lige netop trommeslageren endnu ikke nået frem igennem myldretidens tæt pakkede trafik. Det var en mærkelig koncert. Han ankom dog nogenlunde midtvejs.

 

Tilbage til toppen