Lidt om komponisterne......

Læs om nogle af de komponister, som vi spiller for tiden - mange af dem har en spændende og usædvanlig baggrund. 

Er det f.eks. rigtigt, at en advokat hørte noget musik i radioen, som han selv havde skrevet i sin tid  til sit gymnasie-band og derfor kvittede advokatgerningen og blev komponist ? 

Eller er det rigtigt, at en komponist udeblev fra sin egen 100-års fødselsdagsfest ?

Læs meget mere om disse :

  • Aksel Frederiksen : Københavner March

  • Jacob Gade : Tango Jalousie

  • Fuzzy : Kronprins Frederiks Honnørmarch

  • Bent Fabricius Bjerre : Matador 

  • Richard Rodgers : The Sound of Music

  • Gustav Holst : Second suite for military band 

  • Hoagy Carmichael : Georgia on my mind

  • Irving Berlin : Puttin’ on the Ritz 

  • Dmitri Shostakovich : The Second Waltz  

  • G.F.Händel : Water Music

  • G.F.Händel : Song of Jupiter

  • Charles Spinney : The Battle of Jerico

  • Trevor J. Ford : Nordisk Rhapsody

 

 

 

Axel Frederiksen : Københavner March

Axel Carl Christian Frederiksen (1894 – 1951) er komponisten til den eneste danske march med internationalt ry, Københavner March

Axel Frederiksen skrev flere børnesange og værker for børnekor - flere af dem blev opført i radioen i både Danmark og Sverige. Allerede som 14-årig skrev han sine første melodier, og det blev til en lang række lettere musikstykker og dansemelodier

Axel Frederiksen var dog først og fremmest restaurationsmusiker. Han spillede på Landmandshotellet, hos 'Wivel' og senere i 'National'. Fra 1927 var han selv kapelmester i 'Alkazar'..

Men Axel Frederiksen havde et helt specielt talent for at skrive marcher - de fleste af dem i tiden under og efter den tyske besættelse. Og dette på trods af, at ikke havde sin baggrund i militærmusikken. Som en af de få danske marcher, findes hans ”Københavnermarch” i indspilninger med mange af de store udenlandske militærorkestre.

Både ”Københavnermarch” samt ”March Danoise” kan ofte stadig høres på Livgardens vagtparade gennem København. Og ved koncerter med Københavns Jernbane Orkester har vi i årevis altid sluttet med netop Københavnermarch.

 ---o0o---

Jacob Gade : Tango Jalousie

Jacob Thune Hansen Gade (1879-1963) blev født i Vejle ind i en endog meget musikalsk familie. (Dog på ingen måde forbundet med Niels W.Gade 1817-1890). Som seks-årig skulle han demonstrere sine færdigheder på violin for sin farfar. Dommen lød : Køb pibe og tobak til ham. Når han kan spille sådan så kan han også ryge !”

Han rejste til København og spillede bl.a. i ”Operetten” på Frederiksberg. Her forelskede han sig i den 10 år ældre sangerinde Elna From, der for hans skyld lod sig skille fra sin mand, der var kontorchef i Marineministeriet. Selv om de aldrig blev gift, fik de dog i årene 1901-04 hele tre børn.

I året 1919 kom han til USA og fik job i byens største biograf ”Capitol”, hvor han dirigerede et 80 mands orkester til stumfilmene. I 1921 skulle han på ferie i sit gamle land, men blev hyret til Paladsteateret ved Axeltorv med et 24 mands orkester, der regnedes for det næstbedste efter Det Kongelige Kapel. På den måde kom han tilbage til Danmark og blev der.

En morgenstund i 1925 læste han om et begået jalousiemord i avisen, og satte sig til at komponere. En time senere var ”Jalousie : Tango Tsigane” skabt. Den blev opført til filmen ”Don Q, Zorros søn” den 14.september 1925. Dermed var et verdenshit begået – spillet så ofte, at det kun er overgået af Beatles’ ”Yesterday”  (hvem der så en sidder og tæller den slags…)

Omkring 1929 begyndte lydfilmen sit indtog, og så var set slut med filmmusikken. Men han komponerede dog videre, og havde i 1941 et større opgør med KODA, der efter 1600 opførelser af hans musik i radioen sendte ham en afregning på 50 kr. På trods af dokumenteret svindel begået af ingen mindre end KODA’s direktør, blev sagen alligevel afvist ved alle instanser.

Efter krigen besøgte han USA, hvor der ventede ham en større formue. Primært fordi ”Tango Jalousie” havde været spillet ret meget, bl.a. i en lang række film. Og det fortsatte. Det seneste eksempel er ”Schindlers List” fra 1993. Hans fond, som han selv stiftede i 1956, har uddelt over 20 mill.kr. i legater til talentfulde, unge musikere, stort set alene baseret på denne ene melodi.

 ---o0o---

Fuzzy : Kronprins Frederiks Honnørmarch

Jens Wilhelm “Fuzzy” Pedersen (f.1939) er en meget moderne komponist, som har studeret musik hos bl.a.. Per Nørgaard og KarlHeinz Stockhausen. På hans egen hjemmeside (fuzzy.dk) kan man læse om hans opera, børnemusik, elektronmusik, filmmusik og meget andet.

Da der blev udskrevet konkurrence om en march til vores kronprins i 2001 sendte Fuzzy sit fremragende bidrag ind – og vandt ! Musikstykket blev tilpasset lidt i samarbejde med kronprinsen selv. Fuzzy havde regnet med, at starten skulle spilles med Livgardens tamburkorps som en stærkt udvidet slagtøjsgruppe, men her sagde Dem Kongelige Livgardes Musikkorps stop. Man skal ikke sådan ”blande musikken”. Derfor er den normale slagtøjsgruppe sat på en særdeles vanskelig ekstraopgave i denne march.

 ---o0o---

Bent Fabricius Bjerre : Matador 

Bent Fabriucius-Bjerre er født i 1924. Han havde fart på. Blev færdiguddannet på Konservatoriet i 1946. Oprettede sit eget musikforlag, Metronome i 1950

I hans CV, der ligger på Internettet står bl.a. : ”De fleste mennesker kommer ud for, at andre interesserer sig for, hvad man har lavet, og ikke for, hvad man er igang med.”

Til et Tv-programrække ”Omkring et Flygel" i 1962 lavede han kendingsmelodien ”Alley Cat” Den blev et hit. Også langt udenfor det danske Tv’s sendeområde. Han fik faktisk en meget fin pris for sin lille melodi – nemlig :

Award of the National Academy of Recording and Sience of America ….. eller bedre kendt slet og ret som “En Grammy !”

Da Tv-serien Matador rullede over den danske Tv-skærme første gang i 1978  blev gaderne nærmest lagt øde. Alle ville følge med i de fantastiske skæbnefortællinger fra Korsbæk. Titelmelodien, som indledte alle 24 afsnit var det romantiske og let genkendelige tema spillet på et enkelt klaver. Undervejs i serien høres temaet ofte og i flere forskellige forklædninger – hurtigere, langsommere, i brudstykker, for et helt orkester m.m.  

Det forlyder, da Bent Fabricius Bjerre havde lavet selve tema’et m.fl. færdigt, at han havde forestillet sig, at det skulle spilles af et stort symfoniorkester. Og en efterårsdag sad hele 60 musikere fra det kongelige kapel klar til indspilning i studiet. Bent var meget begejstret, men inde fra lydteknik-rummet lød Henning Bahns  stemme : ”Sikke noget lort !”

”Hvorfor ?”

"Du tager jo al intimiteten væk med det kæmpe store brusende orkester." Og så måtte Bent skrive stykket om. Det blev lidt mere enkelt, og passede dermed meget bedre til tv-serien.  

Københavns Jernbane Orkester forsøger at spille intimt og knap så brusende, og har lagt temaet lagt i hænderne på trompeten, som sædvanligvis spilles af Orkesterets 1.trompetist : Lars K. Christoffersen

 ---o0o---

Richard Rodgers : The Sound of Music

Richard Charles Rodgers (1902-1979) var en meget succesfuld musical-komponist. Han skrev mere end 900 sange til Broadway. Først arbejdede han sammen med tekstforfatteren Lorenz Hart. Makkerparret Rodgers & Hart havde en lang række succeser, men ved Harts død i 1943 måtte det jo slutte. Her fandt Rodgers sammen med en allerede succesfuld tekstforfatter, Oscar Hammerstein II.

Deres første musical ”Oklahoma” (1943) blev omgående et kæmpe hit. Og dermed var vejen banen for en lang række af mega succes’er på Broadway og i Hollywood - "South Pacific" (1949), "The King and I" (1951), og endelig "The Sound of Music" (1959).

 ---o0o---

Gustav Holst : Second suite for military band (i F-dur)

Gustavus Theodore von Holst (1874-1934) var englænder. Født i Cheltenham i en meget musikalsk familie, og senere uddannet på musikkonservatoriet i London, hvor han bl.a. knyttede et livslangt venskab med komponisten Ralph Vaughan Williams (1872-1958), på trods af, at deres musik egentlig er endog meget forskellig. Han begyndte at komponere allerede som 12-årig, men blev i realiteten kun rigtig kendt for ét stykke musik, nemlig ”Planeterne” fra 1914 (som han var hele to år om at komponere færdigt !).

Fra barnsben havde han svage øjne og burde vel have haft briller helt fra fødslen. Ja, eller måske endda langt tidligere ! Heller ikke hans astma blev der gjort noget ved. Og selv om han elskede klaveret, så udviklede han en reumatisme i højre hånd, som gjorde, at han måtte opgive at spille klaver. Desuden var han fanatisk vegetarianer, så han har levet et langt liv med stor mangel på vigtige vitaminer og mineraler – faktisk mere eller mindre syg hele tiden. Han døde i 1934 efter en relativ simpel operation for mavesår, som han aldrig kom sig over.

I stedet for klaveret lærte han sig at spille trombone. Med trombonen fik han en tilgang til militærmusikken, og turnerede faktisk Europa rundt i flere år med den britiske militærmusik. Men trombonespil og komponeren var ikke helt nok til at han kunne leve af det (en situation, som vist mange nyuddannede konservatorie-elever kan nikke genkendende til !) Han fik i 1905 fast job som music director for St.Paul’s Girls School, en stilling han holdt resten af livet.

Med Second Suite fra 1911 har han baseret hele musikstykket i fire satser på engelske folkemelodier. I første sats bærer baryton-stemmerne melodien ”Swansea Town”, og i anden sats "I'll love my love”. Tredje sats får man et glimt af den senere komposition fra Holst’s side med melodien ”Song of the Blacksmith”. Sidste sats er nærmest en duet imellem de høje instrumenter og de dybe over melodien ”Greensleeves”

 ---o0o---

Hoagy Carmichael : Georgia on my mind

Howard Hoagland (“Hoagy”) Carmichael (1899-1981) huskes idag som en af Amerikas populæreste sangskrivere. Bl.a.  "Stardust (1927)" , "Up the Lazy River (1930)”, " Georgia on My Mind (1930)"

Det var mens han studerede til advokat på Indiana University , at han fik skrevet et par melodier til sit fritids-band Curtis Hitch’s Happy Harmonists. De fik endda lavet en LP-plade i 1924. Den musik hørte Hoagy tilfældigt et par år senere spillet i radioen, da han arbejdede som advokat-elev. Endda med et andet orkester ! Det var udslaget, som fik ham til at kvitte advokatjobbet og koncentrere sig om musikken.

En god ven har engang i starten af hans musik-karriere sagt : ”Spil aldrig noget, som ikke lyder rigtigt. Det kan godt være, at du ikke tjener så mange penge, men du bliver i hvert fald aldrig uvenner med dig selv !!!”

I modsætning så til mange andre amerikanske komponister, var han også selv en glimrende musiker. Klaver, vokal og ind imellem trompet. F.eks. indspillede han i 1956 en plade : ”Hoagy sings Charmicheal”

I 1935 tog han til Hollywood. ”Der hvor regnbuen ender for komponister”. Og det blev virkelig en sandhed for Hoagy. Han blev en meget anvendt film- og tv-komponist – hørtes meget ofte i radioen - og medvirkede som skuespiller i 14 film. I starten af 50’erne havde han sit eget tv-show ”The Saturday Night Review”

 ---o0o---

Irving Berlin : Puttin’ on the Ritz

Irving Berlin (1888 – 1989) var en amerikansk komponist og tekstforfatter.

Han hed oprindeligt Israel Isidore Baline og blev født i Tyumen, Sibirien i Rusland. I 1893 emigrerede han (fem år gammel) med sin familie til USA. Efter faderens død i 1896 (hvor Irving var 8 år), var han nødt til at arbejde for at overleve, blandt andet solgte han aviser og optrådte på gaden. De barske økonomiske realiteter ved at være nødt til at arbejde for ikke at sulte, påvirkede Irving i pengesager for resten af livet. Men i 1911 blev sangen "Alexander's Ragtime Band" springbrættet til en musikalsk karriere der omfattede mere end tusinde sange, herunder mange succesrige Broadway-musicals.

Han havde ændret sit navn i 1907, året hvor han udgav sin første sangtekst. Han skrev musikken til mange Hollywood-film, og var lige så produktiv til teatrene på Broadway, hvor han måske er allerbedst kendt for Annie Get Your Gun (1946).

I 1962 fik han en dundrende fiasko med stykket ”Mr President”, og herefter holdt han faktisk helt op med at skrive musik. I sine sidste år levede han nærmest som eneboer, og deltog ikke engang i den fest, der blev holdt til ære for ham på hans 100-års fødselsdag.

Irving Berlin døde i New York City i en alder af 101 år og er begravet på Woodlawn Cemetery i The Bronx, New York.

 ---o0o---

Dmitri Shostakovich : The Second Waltz

Dmitri Shostakovich  (1906 – 1975) levede hele sit liv i Rusland og komponerede bl.a. musikken til en lang række statslige film og holdt taler ved officielle, kulturelle arrangementer. Blev medlem af kommunistpartiet i 1960. Var således anset som en ”stor” komponist, og blev ved sin død hyldet både i og udenfor Rusland. 

Ja, det vil sige, i 30’er havde han listet nogle særlige, vestlige elementer ind i sin musik, og kom faktisk lidt i miskredit. Han var forventet at komponere musik, der kunne inspirere det sovjetiske folk !  Men da hans 5. symfoni blev en stor succes, var han tilbage på sporet igen. En ’stor’ russisk national-komponist.

Officielt medlem af kommunist-partiet i 1960.

I de tidlige 70'ere havde han dikteret sine erindringer til en ung journalist fra Leningrad, Solomon Volkov. Bogen blev smuglet til USA, oversat og udgivet i 1979. Heri er det utvetydigt klart, at Shostakovich absolut ikke var kommunist, og det gav genlyd helt til Moskva. Bogen er dog aldrig udgivet i Rusland, men Shostakovich blev pludselig en ugleset, systemkritisk komponist, og flere af hans værker, især hans 3.,4. og 13. symfoni, er blevet hængt ud for at indeholde stærkt systemkritiske elementer (hvordan det så end skulle kunne lade sig gøre i musikken?). 

Men siden er der (naturligvis) opstået tvivl om, hvorvidt Volkov har fordrejet sandheden - eller ej. En hed debat, undtagen i Rusland. Her er sagen for længst skrinlagt.

På trods af, at vi nu har spillet The Second Waltz en del gange, så har vi ikke bemærket, at nogle orkestermedlemmer skulle have skiftet politisk standpunkt, eller på anden måde blevet påvirket. Men vi har selvfølgeligt også holdt os på lang afstand af ”de farlige symfonier”, jfr. ovenfor.

 ---o0o---

G.F.Händel : Water Music

Georg Friedrich Händel (1685 – 1759) blev født i Halle i Tyskeland - flyttede i 1711 England, hvor han meget hurtigt blev en meget stor mand indenfor musikken. Han blev faktisk berømt, og det var jo lidt usædvanligt, idet han jo ikke var død endnu !

Da derimod kong George d'I døde, komponerede Händel noget af musikken til kronings-ceremonien for den nye konge. Musik der stadigvæk bruges ved kroninger i England.

Händel er mest kendt for "Messias" samt for "Fireworks Music" samt "Water Music". Men også for en masse anden god musik.

Onsdag den 17.juli år 1717 holdt Kong George d'I en kæmpe fest i Whitehall, et stykke oppe ad Themsen fra London. Om aftenen sejlede selskabet videre op ad floden til Chelsea for at spise, og en af bådene var reserveret til musikken. Ca. 50 musikere, som spillede en suite af små musikstykker, tilsammen mere end en times musik. Og kongen ville høre det hele tre gange på vejen ud og hjem. Derfor er det ikke underligt, at stykkerne siden er kendt som Water Music.

 ---o0o---

G.F.Händel : Song of Jupiter

Fra oratoriet "Hercules" kommer denne melodi.

Historien er meget simpel - læs selv her :

Det var på Hercules' slot, hvor hans hustru Dejanira som frygtede at der var sket ham noget, da han havde været så længe væk. Men pludselig proklamere herolden Lichas, at Hercules er på vej mod slottet. Han har overvundet Oechallía i kamp og har prinsesse Iole som fange.

Den fængslede Iole bliver opsøgt af Dejanira, der beskylder hende for at have tryllebundet Hercules med sin skønhed. Sønnen Hyllus er dybt fascineret af Iole og erklærer hende sin kærlighed.

Dejanira sender Hercules en kappe, der engang har tilhørt Nessus, som Hercules har dræbt. Kappen vil få kærlighedens flammer til atter at brænde i den, , som bærer den. Men ak, kappen var forgiftet, og Hercules er nu dødeligt syg.

En ypperstepræst fortæller, at en stor ørn har båret Hercules op til guderne, hvor han nu skal leve blandt dem som udødelig. Stor lykke ! Mens Hyllus og Iole erklærer hinanden deres evige kærlighed, hylder alle Hercules.

Ak ja, en typisk hverdags-historie fra de gode gamle dage. Undervejs har der naturligvis været behov for at spørge præsterne på Jupiter til råds. Derfor denne smukke "Song of Jupiter".

 ---o0o---

Charles Spinney : The Battle of Jerico

Denne melodi udspringer af en virkelig hændelse.

Det skete kort efter påsken    -    men hvilket år ?     Formentligt sådan ca. 3-4.000 år siden. 

Det er Det Gamle Testamente's beretning om Isralitternes invasion i Kana'ens land.

Historien vil vide, at hærføreren Joshua fik det gode råd af Gud, at han kunne besejre Jeriko's konge ved at lade sin hær marchere rundt om byens tykke, høje mure een gang om dagen i syv dage. 

"syvende-dagen skal I gå rundt syv gange, mens præsterne blæser i basunerne (vædderhorn, egentligt), og til sidst skal hele folket udstøde et krigshyl. Derved vil murene falde, og byen vil være besejret".

Når vi har denne musik på programmet, så spiller vi den ganske forsigtigt !! For man kan sagtens høre, hvornår i musikken at murene ramler ned, og det skulle jo nødigt ske - igen !

 ---o0o---

Trevor J. Ford : Nordisk Rhapsody

For mange år siden – i 1918 – stiftedes Norsk Musik Union. NOMU. Derpå 30 år senere – i 1948 - stiftedes Nordisk Amatør Musik Union. NAMU. Deltagelse fra DK, SE, NO og FIN. Formålet var primært kursusvirksomhed og konkurrencer.

Og 30 år senere igen – i 1978 – kunne man holde dobbelt jubilæum. En stor koncert i Oslo med overværelse af Kong Olav. Til lejligheden bad man Trevor J. Ford om at komponere et stykke jubilæums musik.

Han kommer fra Tasmanien, som vi danske jo kender så godt. Han er født i 1931, og flyttede som barn til England, hvor han er uddannet på Oxford. Kom som meget ung ind i Royal Marine’s orkestre.  Han var faktisk den yngste bandmaster i Royal Marines historie.

Han mødte en norsk pige……….og så ved man jo godt, hvad der nemt kan ske…. Han (de) flyttede til Norge i 1964, (men) hurtigt blev Trevor en stor mand indenfor norske musikken.

Faktisk udviklede han i 1965 en særlig undervisningsform for dirigenter, hvor teori og praksis kombineres  -  og den bruges stadigvæk ! En hel generation af norske dirigenter har været igennem hans undervisnings-metoder.  

 

Men musikken, den blandede han godt og grundigt sammen.

Det skal altså forstås sådan, at han med Nordisk Rhapsody lavede sammenskrivning af folkemelodier – to fra hvert land.   - 8 i alt.  Det var sådan nogenlunde det, NOMU havde bedt ham om.

I kan jo nok genkende ”Det var en lørdag aften”, som er fra DK. Måske også ”Flikorna fra Småland”, altså fra Sverige. Men det kniber sikkert mere med f.eks. den finske Toull on mun Kultanio

Hvorom alting er, et dejligt stykke nordisk musik.

De øvrige melodier :

  • En sommerdag i Kangasala (FIN)
  • Vår Sang (DK)
  • Å Vesle Kari vår (NO)
  • Når solen faller bak topp og tinde (NO)
  • Värmlandsvise (SE)

Hver gang vi har dette stykke musik på programmet, så har vi selvfølgelig inviteret både Trevor Ford og Kong Olav til koncerten. Men det er nu sjældent, at de kommer.

----o0o---